Fri fragt ved køb over 600 kr. for strømper - Vin afhentes eller aftales nærmere ved bestilling
Shop

Floc de Gascogne Rosé

145 kr.

Domaine de Polignac

Floc de Gascogne Rosé : Cabernet Sauvignon og Merlot

Alkohol 16%

Kategorier: ,

Beskrivelse

Domaine de Polignac bruger klassiske rødvinsdruer som Cabernet Sauvignon og Merlot til Floc de Gascogne Rosé og Colombard, Gros Manseng og Ugni Blanc til Floc de Gascogne Blanc.

Alkoholprocent 16%. Efter åbning sættes flasken på køl. Den kan holde sig mindst en måned ….. men så længe går der aldrig!

Serveringsforslag med Floc: 1/3 Floc og 2/3 4 cepages eller Colombard-sauvignon🍷🍷

Serveringstemperatur: 6-8℃

Lidt om Floc

I slutningen af 1400-tallet begyndte de første spæde forsøg på at blande den stærke Armagnac med den, for den tid, lidt for lette rødvin. Resultatet, Floc de Gascogne, tog dog først form omkring midten af det 16. århundrede – måske der har været en eller flere musketérer indblandet.

Opskriften på Floc: den friskpressede druemost tilsættes 1/3 del Armagnac, der har en fadstyrke omkring 63%, hvilket både stopper gæringen og virker som konserveringsmiddel. Det er helt uden E-mærker!!! Hele herligheden hældes på tank. Der smages løbende indtil druemost og armagnac har beriget hinanden til den aromatiske Floc.