Fri fragt ved køb over 600 kr. for strømper - Vin afhentes eller aftales nærmere ved bestilling
Shop

Champagnekasse – Et boblende juleeventyr

1.840 kr.

Den boblende julekasse

Jeg har sammensat en kasse champagne til at akkompagnere store som små markører op til julen, mellem jul og nytår og til nytåret … eller drik bare løs og bestil en ny!

Juleferie – det skal fejres! Alt er indtil videre lyserødt. Byd familien eller naboen til et glas lyserøde bobler. Pascal Devilliers Rosé d’assemblage – god som aperitif, til lyst kød/fisk eller til desserter med frugt. 35% Pinot Meunier 35% Pinot Noir 30% Chardonnay (300kr)

Juleaften – alle har taget det pæne tøj på. Forventningens glæde sitrer – åbn en kølig flaske Rene Vazart. Brut Reserve (100% Chardonnay). Sæt jer ned og nyd hinandens selskab. Perfekt som overture til juleaften – anden må vente lidt, den har også godt af at trække. (300kr)

Julemaden ligger lidt tungt og man er ved at være træt af juleøl og snaps. Det er tid til noget lettere – skaldyr eller fisk sammen med Pascal Devilliers Blanc de Noirs. 50% Pinot Meunier 50% Pinot Noir En champagne, som er hvid selvom den er lavet på 2 slags røde druer. (310kr)

Sidste weekend i det gamle år og tid til refleksioner over 2022, post-corona. Putin og denne jul. Gør det i selskab med Pascal Devilliers Grande Reserve, familie og/eller venner. Gode stunder kan man ikke få for mange af! 35% Pinot Meunier 35% Pinot Noir 30% Chardonnay (300kr).

Margrethe har ordet! Dronningens nytårstale fortjener små canapéer og gode bobler. Det ultimative valg er Rene Vazart Millesime 2014, 100% Chardonnay (330kr)

Velkommen 2023 – klokken 24, fyrværkeri – skyd nytåret ind med Rene Vazart Gourmands Caprice 100% Chardonnay (300 kr). Flot afrundet i smagen, perfekt til kransekage eller alene, hvis man har fået nok af det søde i løbet af julen. Godt nytår!

 

Yderligere information

Vægt 12000 g