Fri fragt ved køb over 600 kr. for strømper - Vin afhentes eller aftales nærmere ved bestilling

Om Berthes

Berthes er en drøm – en drøm om at dele noget godt med andre

Velkommen til mit univers af franske produkter; produceret af mennesker med passion for godt håndværk, tradition og detaljer.

I 1984 blev jeg student og stod, som så mange unge både før og efter mig, med et eksamensbevis i hånden, uden at være helt klar over, hvad den skulle bruges til.

Jeg pakkede en kuffert og rejste til Frankrig – til Medoc-området, hvor jeg tilbragte 2 år i kokkelære og bestod eksamen i klassisk fransk køkken. Tiden i Frankrig gav mig smag på alt fransk – fra sprog, over mad- og vinkultur til sans for finesser og detaljer. Franskmænd er dygtige til og stolte over håndværksmæssige traditioner. Det dyrkes med ydmyghed og dedikation. Jeg var solgt til det franske og jeg ønskede, at jeg på et eller andet tidspunkt kunne komme til at handle med franske varer i Danmark.

For knap 5 år siden stod jeg ved et butiksvindue i Bayeux og trykkede næsen flad – der lå de mest fantastiske strømper, jeg nogensinde havde set. I forretningen blev jeg betjent at en kvinde, som med stor entusiasme berettede om strømpernes fantastiske kvalitet, deres unikke design, de eksklusive designs samt at det var 100% produceret i Frankrig. Jeg var ikke i tvivl om kvaliteten, da jeg stod med strømperne i hånden – det var helt unikt; jeg var solgt!

Jeg købte et par strømpebukser og et par strømper. De blev hurtigt mine favoritter og efterfølgende blev familien plaget på vore ture til Frankrig med, at jeg skulle jagte flere strømper! De var ikke nemme at finde – men det lykkes og min kollektion af Berthe Aux Grands Pieds voksede i skuffen.

Når jeg havde mine strømper på, blev de bemærket og jeg har flere gange været udsat for og smigret af, at kvinder har stoppet mig på gaden for at få at vide, hvor jeg havde købt dem – disse skønne og anderledes strømper. Her starter så realisering af min drøm.

Jeg måtte brug stor ihærdighed og stædighed for at få hul igennem til Berthe Aux Grands Pieds, og det var nok ikke gået så nemt, hvis ikke en god bekendt  med tilknytning i det franske, havde været fødselshjælper.

Faktum er, at jeg nu er eneimportør af Berthe Aux Grands Pieds i Danmark og har som mission at giver andre i Danmark, den unikke mulighed for at bære strømper fra Berthe Aux Grands Pieds – ligegyldig hvilken situation de står i.

Men drømmen stoppede ikke ved strømperne! Hvem vil ikke gerne være champagneimportør for ikke at tale om vin fra Bandol. Jeg har været heldig at få eneretten på champagne fra René Vazart – historien om hans champagne kan læses under produktet. Ligeledes har jeg fået eneret på Domaine Les Luquettes – Elisabeth og Sophie kan noget med vin og ikke mindst med rosé, som er helt fantastisk. Læs mere om dem og deres vine under Bandol.

….og der er flere franske drømme som skal realiseres over tid!

Velkommen til og forhåbentlig i klubben af strømpofile kvinder, hvor man ikke kan få nok af flotte, unikke, anderledes, skønne, pragtfulde strømper – dine fødder vil elske dig for det! Dine omgivelser vil bemærke dig for dem.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, enten på mail eller under kontakt – spørg endelig løs.

Mange hilsner

Birgitte